Christine Lundgaards 1. maj tale

 

 

 

1. maj 2022
Hvor er det dejligt vi endelig kan fejre den her skønne tradition ordentligt igen. Nemlig at bruge 1. maj til at fejre de arbejderkampe og hårde konflikter, aftaler og fantastiske resultater som er hele fundamentet for den velfærd og den solidaritet som i dag er limen i vores samfund.

Krigen
Vi ser også lige nu på den mest brutale vis, ikke langt herfra, hvordan det samfund, den tilværelse, det land man kender, den by man bor i, kan blive angrebet og slået i stykker.
I Ukraine har Ruslands ulovlige og forfærdelige overfald på kort tid sendt flere millioner på flugt. Familier bliver splittet ad. Krigen truer nu også med, ud over energikrisen, at sætte gang i en global sultkatastrofe pga. al den hvede, madolie og andre værdifulde fødevarer som Ukraine normalt er storleverandør af ligesom Rusland. Priserne galopperer i vejret, også herhjemme. Overalt går det hårdest ud over de fattigste. Krigen har med andre ord helt uoverskuelige konsekvenser.

Heldigvis er der mange ting vi kan gøre for at hjælpe ukrainerne lige nu:
Hårde økonomiske sanktioner mod Putin. Massiv humanitær hjælp til Ukraines befolkning, evakuering og modtagelse af flygtninge, forberedelse af genopbygningen af landet og en sletning af Ukraines udlandsgæld.
Og heldigvis står vi sammen på tværs af politiske skel om en del af de her initiativer – tak for det!

Jeg vil også fremhæve to lyspunkter midt i krigens mørke:

For det første så er der nu endelig flertal for at skrotte russisk olie og gas.
Det har vi i Enhedslisten kæmpet for siden den første gasledning lå på tegnebrættet. Og denne krise er et kæmpe spark til at gøre os uafhængige af fossile brændsler fra tyranniske regimer – og fossile brændsler i det hele taget. Vi skal bruge den akutte situation til øjeblikkelig OG langsigtet grøn omstilling.

Flygtninge
For det andet så har modtagelsen af ukrainske flygtninge sået en helt uvant solidaritet herhjemme, og politisk vilje til at give adgang til det danske samfund uden forbehold. Med en erkendelse af at velkomst til Danmark, til børnehaver, skoler, arbejdspladser, ja måske endda ydelser man kan leve af, og forhåbentlig også ordentlige løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked, alt i alt mulighed for at bidrage til samfundet – det gavner os alle sammen.

I skarp kontrast til Danmarks øvrige umenneskelige flygtningepolitik, der er designet til at holde flygtninge ude og besværliggøre livet i Danmark.

Jeg har to døtre der går i 1. og 8. klasse, og de har begge to har fået en syrisk hjerteveninde i deres klasse. Dem har jeg selvfølgelig tænkt meget på, mens politikere har talt om at der er kæmpe forskel på ukrainske flygtninge – og andre der flygter hertil. En chefredaktør udtalte den anden dag, at netop ukrainere i højere grad deler vores demokratiske værdier, at de vil og kan arbejde.
Sågar at i modsætning til andre flygtninge vil de ukrainske flygtningebørn få danske venner.

Men ved I hvad? Alle flygtningebørn får danske venner, hvis de får lov.

Et menneskesyn der gør forskel på mennesker på den måde, ligger jo langt fra ligeværd og demokrati. Og lad os huske på, at mens nogle politikere herhjemme opfinder begreber som “Stormellemøsten”, “ikke-vestlig” og “nærområde”, så blomstrer solidariteten herhjemme faktisk med flygtninge, UANSET hvilke bomber de er flygtet fra og hvor mange kilometer de har rejst.
Dét er for mig demokratiske værdier og et menneskesyn hvor en flygtning er en flygtning, og børn er børn.

Velfærd
Det handler også om et velfærdssamfund der er der for os alle sammen

Vi har haft rødt flertal i knap tre år. Og vi har taget vigtige skridt:
Penge til at ansætte flere i ældreplejen og psykiatrien
Minimumsnormeringer for børnene
Penge til ekstra sygeplejersker.

Nu skal planerne føres ud i livet. Men hvem skal gøre det?
Vi har 5.000 sygeplejerskestillinger der ikke kan besættes
I følge FOA hvor jeg selv arbejder – så bliver der brug for 40.000 nye SOSUer i ældreplejen.
Og vi mærker det i børnehaverne:
Min yngste datter havde afslutning i børnehaven i fredags. Hun er blevet favnet og udfordret af fantastisk kompetente voksne de sidste fem år. Så det var en betydningsfuld dag.
Men nu hvor hun skulle sige farvel, var der ingen af de kendte ansigter tilbage og ingen faste pædagoger på stuen, efter at de erfarne har sagt op. For der er simpelthen ikke nok pædagoger og medhjælpere der søger jobbene.
Vores daginstitutioner, ældrepleje og sundhedsvæsen er ved at knække sammen.

Så tak til jer – sygeplejersker, SOSUer, pædagoger, alle jer der har sat foden ned det sidste år, protesteret, strejket sågar, og sagt at nok er nok!

Det er jeres fortjeneste at det er lykkedes at tage nogle skridt til at rette op på skævheden. Men de store nødvendige skridt, opgøret med den grundlæggende uligeløn og de dårlige arbejdsvilkår venter stadig.

Det lancerer Enhedslisten i dag et udspil for.
En lavt- og ligelønspulje til næste overenskomstforhandling sammen med en handleplan for at sikre ligeløn i Danmark
Vi skal hæve kvaliteten af velfærdsuddannelserne så flere søger ind.
Konkrete fastholdelsesplaner med fokus på plads til familieliv, faglig udvikling og gode arbejdsforhold.

Oprustning
Det er selvfølgelig et finansieret forslag. Og det holder ikke at sige der ikke er råd til velfærd. For to måneder siden var der flertal på Chrborg for at skrotte den budgetlov der holder kommuner og regioner i et jerngreb. Men ikke fordi velfærden skulle rettes op, eller den grønne omstilling skulle på skinner for at redde vores fælles klode.

Nej, for at få råd til at opruste militært for 18 mia. ekstra hvert eneste år, indtil det samlede forsvarsbudget er på 52 milliarder kroner. Omkring ti milliarder mere, end der årligt bruges på folkeskolen. Det er vanvittigt.

Mette Frederiksen siger om oprustningen, at Danmark skal være klar til at “lægge hånden på kogepladen”. Det er for mig at se et godt billede på noget, der ikke er gennemtænkt og som kan gå rigtig galt.
For den voldsomme oprustning vil jo ikke hjælpe Ukraine.
Vi skal ikke lægge hånden på nogen kogeplade. Det er nu vi skal reagere med omtanke.

Forsvarsforbehold
Det gælder også når et flertal lige nu vil bruge frygten til at få afskaffet det danske forsvarsforbehold.
Det er kun få måneder siden, at Mette Frederiksen udtalte:
– Jeg har ikke en eneste gang i min tid som statsminister oplevet forbeholdene som en begrænsning. Jeppe Kofod har for kort tid siden erklæret sig enig.
Men nu siger Mette Frederiksen at det er en værdibeslutning, det er symbolsk, at vi skal af med forsvarsforbeholdet.

Jeg må sige at så synes jeg vi skal tage en værdibeslutning om at beholde vores forbehold!

Det er et forbehold mod at deltage i tvivlsomme militære operationer eksempelvis i Afrika, og bruge milliarder på at holde flygtninge ude af EU med militære midler.

Det er ikke vores værdier. Det skal vi holde fast i, i en usikker tid.

Grøn omstilling
Til sidst, for at vende tilbage til den grønne omstilling – så skal vi holde fast i, at ingen behøver være bange for den grønne fremtid, hvis vi vender skuden sammen i en solidarisk og socialt retfærdig retning.
Den grønne omstilling behøver ikke at gøre én eneste arbejdsløs. Men det kræver at vi tør tale om hvad for en slags produktion, hvilke fødevarer og hvilken transport vi vil have, og hvad vi skal væk fra. Det kræver vi går sammen om grøn opskoling og en grøn jobgaranti.
At fokus i Danmark vendes væk fra kun at handle om at omlægge vores enorme energiforbrug med bittesmå skridt, men også at skrue ned for det. Lige nu!

Det gælder også klimakampen at de vigtigste forandringer, de kæmpes igennem fra neden.
Det ser vi lige nu med kampen her i Faxe for Østbanen som NETOP er vigtig at prioritere nu, for at styrke den grønne trafik. Det er de kulsorte motorvejsprojekter vi skal sløjfe, nu hvor vi virkelig skal prioritere.
Og det ser vi i sagen om truslerne om klapning af giftigt slam i Faxe Bugt som følge af Nordhavnstunnellen, og som aldrig var kommet på dagsordenen uden de lokale protester.

Og sådan har det altid været med folkelige bevægelser. Sådan har det været i arbejderbevægelsen, som i år fejrer sin 150 års fødselsdag. Tillykke med sejrene! Alle os der er med her i dag ved hvad vi skylder alle de organiserede arbejdere der kæmpede før os – nemlig at føre kampen videre.

God 1. maj!